Om os

Vugge til Vugge ApS er Danmarks første og mest erfarne rådgiver om Cradle to Cradle og cirkulær økonomi. Vi er akkrediteret Assessment Body for Cradle to Cradle Products Innovation Institute og må derfor gennemføre produkt- og procesevaluering efter Cradle to Cradle Certified™ Products Standard på lige fod med de øvrige 14 akkrediterede virksomheder i verden.

Vi hjælper virksomheder på tværs af brancher med at skabe ressourceeffektive, bæredygtige og værdiskabende løsninger, der bringer os alle tættere på en ren verden uden spild.

Vores vision og værdier

Vugge til Vugge ApS vil med Cradle to Cradle konceptet vise vejen til en mere ansvarlig produktion i en mangfoldig verden, med en rigere befolkning og et bedre miljø. En verden hvor mennesker rent faktisk kan være glade for at være her og for det aftryk, deres forbrug har på miljøet.

Det er vores vision, at Cradle to Cradle kommer til at spille en afgørende rolle i den grønne omstilling, og at det vil lykkes at få hele Danmark med.

Vi anerkender de komplekse udfordringer, der er i omstillingsprocessen.
Vi insisterer på, at positive målsætninger er vejen frem.
Vi engagerer os på vores kunders vegne.
Vi er forretningsorienterede i alle processer.