Sunde tryksager giver nye muligheder

Produktudviklingen trives rigtig godt hos KLS PurePrint, der laver 100% bionedbrydelige og Cradle to Cradle certificerede tryksager. De sunde tryksager får nemlig medarbejderne til at tænke på helt nye anvendelsesmuligheder.

Et eksempel på det er den nye TreatBox, som blev lanceret for første gang på Folkemødet på Bornholm i juni 2017.

Sunde tryksager giver sunde nye idéer

”Vi slår rigtig meget på, at vores tryksager er sunde i brugsfasen. Den erkendelse er medvirkende til at tænke tryksager i helt nye sammenhænge. En af mine kolleger fik for eksempel en idé til en ny type doggy-bag, som vi kalder en TreatBox. Den er udviklet i samarbejde med Unilever Food Solution og Refood-mærket. Den er 100 pct. bionedbrydelig og kan bortskaffes som organisk affald. Den idé var ikke opstået, hvis ikke vi havde haft fokus på det med sundheden,” fortæller Kasper Larsen, der er kommerciel direktør i KLS PurePrint.

Det er normalt kun fibrene i tryksager, som kan genanvendes. De udgør 75%, og de resterende cirka 25% bliver til et slammateriale. Slammet fra traditionelle tryksager (også mange af de miljømærkede) indeholder rester af stoffer og tungmetaller, der er skadelige for miljøet. PurePrint indeholder kun sunde og uskadelige stoffer. Derfor kan de brændes, genbruges eller komposteres, uden at det skader miljøet og uden at generere et miljømæssigt affaldsproblem. Og altså også bruges til at emballere fødevarer med.

Stor interesse for Cradle to Cradle certificeret TreatBox

Det var Jakob Thomasen, der er nordisk salgschef hos KLS PurePrint, der fik idéen til TreatBoxen i efteråret 2016.

”TreatBox er naturligvis Cradle to Cradle certificeret og helt fri for tungmetaller og skadelige kemikalier. Det er miljøvenlige emballage, der står klar til at løse problemet med madspild fra restauranter. Den er nem at bruge, og med en æske fremfor en folieret pose bliver maden heller ikke trykket sammen eller mast,” forklarer Jakob Thomasen.

Den nye TreatBox har fået god modtagelse og kommer blandt andet ind på IKEA’s restauranter og er blevet anbefalet af bl.a. Danmark Naturfredningsforening, Folkemødet, Stop spild af mad og Danmarks Restauranter og Caféer.

Alle de Cradle to Cradle certificerede tryksager har allerede vundet store markedsandele og har på alle måder vist sig at være en rigtig god forretning for KLS PurePrint. Læs mere om det i Vugge til Vugges nye case.

Læs mere om TreatBox i pressemeddelelsen fra KLS PurePrint.