Cradle to Cradle Products Innovation Institute

Cradle to Cradle Products Innovation Institute er en uafhængig non-profit organisation, der administrerer Cradle to Cradle Certified Product Standard.

Cradle to Cradle Products Innovation Institute blev etableret i 2010, da ophavsmændene til standarden, William McDonough og Dr. Michael Braungart, overdrog licensrettighederne til instituttet. Instituttet har hovedsæde i San Francisco i Californien og en europæisk afdeling med kontor i Amsterdam i Holland.

Uddanner og godkender assessorer

Instituttet definerer og udvikler kriterierne for certificering og udsteder certifikater. Desuden uddanner og servicerer instituttet assessorer i hele verden, som kan forestå certificeringsprocesser med virksomheder.

Annette Hastrup og Kim Jensen er uddannet og godkendte assessorer for Vugge til Vugge ApS, som de eneste i Norden.

Cradle to Cradle Products Innovation Institute er en åben og global organisation og har en gennemsigtig beslutningsproces. Du kan læse mere om de mange fremtrædende initiativtagere, bestyrelsesmedlemmer og rådsmedlemmer her.

Annette Hastrup er med i Certification Standards Board

Cradle to Cradle Products Innovation Institute administrerer certificeringsordningen, men standarden defineres af beslutningsorganet Certification Standards Board. Bestyrelsen er sammensat af en bred international kreds af interessenter i cirkulær økonomi.

Bestyrelsen kan bestå af repræsentanter fra offentlige institutioner, universiteter, miljøorganisationer og virksomheder med særlig interesse eller viden om cirkulær økonomi. Annette Hastrup blev i april 2016 udpeget til bestyrelsesmedlem i Certification Standards Board.

Certification Standards Board fastlægger udviklingen af Cradle to Cradle certificeringsstandarden samt fører tilsyn og behandler eventuelle klagesager vedrørende certificeringsordningen.

Støt omstillingen til cirkulær økonomi

Certificeringsordningen og Cradle to Cradle Products Innovation Institute får 75 procent af sin finansiering fra private donationer, finansielle puljer og uafhængige fonde. Resten kommer fra indtægtsgivende kursusvirksomhed og årlige licenser.

Vil du støtte omstillingen til cirkulær økonomi ved hjælp af Cradle to Cradle, kan du følge dette link. Vil du bare vide mere om instituttet, så besøg deres hjemmeside.