Cradle to Cradle certificerede julegaver til jul

Ønsk dig bæredygtige julegaver

Cradle to Cradle certificerede julegaver er bæredygtige julegaver!

Bæredygtige julegaver Cradle to Cradle certificerede

Er du færdig med at skrive ønskeseddel? Har du købt dine sidste julegaver?

Nej vel, og måske er du også lidt træt af årets tilbagevendende forbrugsræs op til jul. I disse klimakritiske tider.

Fortvivl ikke.

Traditionen tro bringer vi her på siden nogle tips til julegaver, der er produceret til cirkulær økonomi med omtanke for miljø, mennesker og klima. Af virksomheder, der kontinuerligt udvikler deres produktion og produkter, så de til sidst vil være 100 procent til gavn for mennesker og miljø. Dokumenteret med Cradle to Cradle Certified™ certifikat.

Det giver god samvittighed. Både for giveren og for modtageren. Og hvad er næsten bedre at give videre end god samvittighed?

Vi har fundet en række gode bud på gaver, du stadig kan nå at købe, pakke ind og lægge under juletræet!

De fleste kan købes på danske websites og i butikkerne. Læg især mærke til den nye danske webshop ’C2C Shop n’ Share’, som kun handler med Cradle to Cradle certificerede produkter.

Priserne er vejledende.

Læs mere om Cradle to Cradle certificerede produkter.

Bæredygtige julegaver til hverdagsbrug:

NATTØJ – LIDL har lavet en serie af nattøj til børn, kvinder og mænd. Certificeret på GULD niveau. Købes i butikkerne, men du kan også læse om dem på Cradle to Cradle produktregistret.

UNDERTØJ OG BASICS – Wolford Aurora strømpebukser, kjoler, leggings mv. certificeret på GULD niveau. Priser fra 150 kr. i butikkerne eller på dansk website.

T-SHIRTS OG DENIM – C&A, der bl.a. har butik i Flensborg, men også online, har certificerede t-shirts på GULD niveau og denims på BRONZE niveau. Priser fra 5€. Se og køb online.

DENIM fra G-Star RAW fås i mange både fysiske og online butikker. Denim jakker, bukser mv certificeret på GULD niveau.

HÅNDKLÆDER – Jules Clarysse håndklæder certificeret på SØLV niveau. Fra 109 kr.

PARFUME fra Michelle Pfeiffer af mærket Henry Rose. Certificeret på GULD niveau. Alle ingredienser er lagt åbent frem på hjemmesiden. Fra 20$.

SHAMPOO og balsam fra Biolage R.A.W , L’oreal. Certificeret på SØLV niveau og fås til 135 kr. Et alternativ er Aveda Invati Exfoliating Shampoo. Certificeret på GULD niveau. Set til 71 kr. for 50 ml på dansk site.

BRABANTIA pedalspande, vasketøjskurve, strygebræt og brødkurve i lækkert design. Produceret i Holland og certificeret på BRONZE niveau. F.eks. strygebræt fra kr. 549,-. Forhandles i flere butikker også online. Komplet program her på dansk site.

SENGELINNED fra Mary Rose certificeret på GULD niveau. Fås for 1.295 kr. i C2C Shop n’ Share.

Billige gaver til børn og forældre:

BØRNEBØGER – ‘Victoria & Verdensmålene’ (Cradle to Cradle certificeret tryksag på SØLV niveau). Seks forskellige – 75 kr. pr. stk.

TUSCHER – Stabilo Greenpoint tuschpen i genbrugsplast og certificeret på SØLV niveau. 0,8 mm i seks farver. Set til 15 kr. pr. stk.

DRIKKEDUNK – Dopper Original drikkedunk, der fås i flere flotte farver i et holdbart og 100 pct. genanvendeligt materiale og går i opvaskeren. Helt fri for blødgørere . 5 % af salget går til etableringen af vandpumper og toiletter i Nepal. Certificeret på SØLV niveau. Pris 95 kr. på dansk site.

BABYKALENDER – verdens første babybog uden skadelige stoffer, KLS PurePrint certificeret på SØLV niveau. Fås i de fleste boghandlere og på danske websites fra omkring 185 kr.

BADEKIT til babyer med badehåndklæde og to vaskehandsker. Certificeret på SØLV niveau. 175 kr.

HAGESMÆK/tørklæde, produceret af Johann Mueller for Hauptli Haus Kids. Certficeret på GULD niveau. 26$ på amerikansk site.

Gaver til den videbegærlige:

‘Verdensmål og notesbog’. Cradle to Cradle certificeret tryksag på SØLV-niveau. 115 kr.

‘Building a circular future’ – Den nyeste bog om Cradle to Cradle i byggebranchen. Bogen indeholder principper og en business case for fremtidens byggeri, hvor design for adskillelse giver mulighed for at genanvende de råstoffer, der indgår i byggeriet. Tryksagen er certificeret på SØLV niveau. Bogen er på engelsk og bestilles via Vugge til Vugges hjemmeside.

‘Cradle to Cradle – Rigdom og vækst uden affald’ – Bogen, du bare skal have læst for at forstå, hvordan vi kan få meget mere ud af Jordens ressourcer uden at skade miljøet. En dansk oversættelse af “Remaking the way we make things”, forfattet af Cradle to Cradle grundlæggerne William McDonough og Michael Braungart. Den trykte udgave er genoptrykt og fås for 190 kr.