I mange år har vores økonomi været lineær: Vi udvinder råstoffer, fremstiller produkter, forbruger – og smider ud. Dermed går utrolig mange ressourcer tabt. Tiden er inde til en ny økonomisk model – en model der sikrer, at vi også i fremtiden har adgang til de værdifulde ressourcer.
Cirkulær økonomi er svaret. “End-of-life”-konceptet er erstattet af genbrug og genanvendelse, så produkterne bruges flere gange eller materialerne bliver brugt i nye produkter – igen og igen. Skadelige indholdsstoffer skal udfases, og produktionen skal baseres på vedvarende energi.
Cirkulær økonomi er en økonomisk model, hvor vi skal fortsætte med at tænke nyt og stort, men uden at det går ud over os selv og planeten. Ved at udnytte vores innovationsevne og kreativitet til at re-designe produkter og materialer og udvikle nye forretningsmodeller, kan vi skabe en positiv, mere bæredygtig og stadig profitabel økonomi.
Cirkulær økonomi bygger på en række filosofier. En af de vigtigste er Cradle to Cradle.
Cirkulær økonomi er for alvor kommet på dagsordenen i bl.a. EU, og mange virksomheder i den vestlige verden er begyndt at udvikle forretningsmodeller, der passer ind i teorien om cirkulær økonomi.
Begrebet er blevet udviklet siden 1990’erne men blev først for alvor udbredt og internationalt anerkendt gennem Ellen MacArthur Foundation, der blev stiftet i 2010. Ellen MacArthur Foundation, der arbejder tæt sammen med Cradle to Cradle Products Innovation Institute, har fået udarbejdet flere rapporter, der beregner det økonomiske potentiale ved at omstille til cirkulær økonomi. Alene i EU regner man med at kunne spare 3.400 mia. kroner om året, hvis vi genanvender blot 23% af alt det, vi i dag kalder affald.
Se Ellen MacArthur forklare om den cirkulære økonomi på 5 minutter i videoen.
Fire forskellige måder at recirkulere på
Overordnet set opererer cirkulær økonomi med fire principper, hvorpå man kan skabe værdi ved at forlænge levetiden for et produkt eller et materiale.
Den nære cirkel: Jo mindre, der er brug for at ændre og forarbejde et produkt for at genanvende det, jo færre ressourcer (f.eks. energi, vand og arbejdskraft) skal der bruges til det.
Langvarig cirkulation: Det er en fordel, hvis et produkt kan cirkulere længe, f.eks. fordi det i sig selv er langtidsholdbart, eller fordi holdbarheden kan forlænges ved hjælp af vedligeholdelse og udskiftning af reservedele – eller ved at blive reproduceret i samme produktlinje.
Gentagen genanvendelse: Et materiale kan forlænge levetiden ved at blive genanvendt til nye produkter flere gange.
Rene cirkler: Hvis man bevarer renheden og kvaliteten af et råstof (f.eks. metal), vil det kunne indgå i flere forskellige sammenhænge, end hvis det er forarbejdet, overfladebehandlet eller lignende. Rene råstoffer har ofte højere (og stigende) værdi.
Forretningsmodeller i cirkulær økonomi
De fire cirkulære principper ligger til grund for mange forskellige forretningsmodeller.
Der findes grundlæggende seks forskellige typer af cirkulære forretningsmodeller. Det handler om at optimere processer, forlænge levetiden på produkter og minimere behovet for nye produkter gennem eksempelvis take-back ordninger og servicetilbud. Her er en kort beskrivelse af de seks modeller:
1. Cirkulære værdikæder
Den producerende virksomhed sikrer gennem samarbejde og partnerskaber i hele værdikæden, at alle materialer er uskadelige og indgår i et teknisk eller biologisk kredsløb. I produktionen anvendes fornybare, brugte eller genbrugelige materialer, og det sikres, at brugte materialer kommer tilbage i kredsløb. Det kan være gennem take-back ordninger eller gennem partnerskaber med andre virksomheder.
2. Genanvendelse og symbioser
Det, som er affald for én virksomhed, er en ressource for en anden, og der er forretning i at lokalisere og udnytte dette. Virksomheder med denne cirkulære forretningsmodel findes i genanvendelsesindustrien, nedbrydningsbranchen for eksempel. Det kan også være virksomheder, der indgår i symbioser, hvor spildvarme eksempelvis udnyttes af andre.
3. Forlænget levetid
Man kan forlænge levetiden af et produkt ved at tilbyde reparation, opgradering og vedligeholdelse af det. Hvis for eksempel en telefon er designet til adskillelse, kan man forlænge levetiden ved at udskifte dele, efterhånden som det bliver nødvendigt. Det kan enten være producenten, der tilbyder det som en service, eller det kan være en selvstændig servicevirksomhed, der har det som deres primære forretningsmodel. Alt fra vindmøller til computere og telefoner kan forlænge levetiden på denne måde.
4. Relationsskabende modeller
I stedet for at knytte produkt og kunde, kan man knytte virksomhed og kunde – for eksempel ved at tilbyde leje eller leasing af produkter. På den måde skaber man en tæt relation til forbrugeren. Det giver kunden en sikkerhed for, at produktet er lavet til at holde så længe som muligt. Det er en særdeles god mulighed i B2B og kan bruges til at optimere produktudviklingen gennem co-creation og dermed skabe loyale kunder. Endvidere har man kontrol over de råstoffer og materialer, som er bundet til produktet. Det kan være en særlig god forretningsmodel, hvis man oplever stigende priser på de anvendte råmaterialer.
5. Service, abonnement eller funktion frem for ejerskab
Forbrugermønstre ændrer sig, og der er grundlag for at skabe forretning på at tilbyde en service frem for et produkt. Et eksempel: Man tilbyder at vaske tøj frem for at sælge en vaskemaskine. Et andet eksempel, som de fleste kender til, er et abonnement på et computerprogram eller en streamingtjeneste frem for et salg. I B2B kan man sammenligne det lidt med outsourcing.
6. Platformsbaseret deleøkonomi
Flere kan forbruge mere, uden at det kræver mere produktion, hvis vi deles om de produkter, som ikke anvendes hele tiden. Det er særdeles interessant for IT-virksomheder, der kan lave forretning på at formidle kontakten mellem forbrugerne. Biler og boliger bliver allerede delt i stort omfang, og der tjenes guld på at være ”mellemled” for denne handel.